En typisk dansk forsommer aften, det havde regnet med tordenbyer om eftermiddagen, men ikke nogen særlig nedbør. Der var en let vind fra syd, temperaturen omkring de 12 grader da jeg tog afsted. Himlen næsten skyfri, men med høje skyer.

Jeg kørte ud til “Den skæve bro” omkring kl. 22:15, der gik i forvejen en fluefisker opstrøms. Jeg riggede hurtigt til, og valgte gå nedstrøms, fiske det korte stykke på trekanten, eller pensionisten som andre kalder den. Det er et ganske kort stykke på under 100 meter, men det er et af mine favoritstykker i Lindenborg å. Det er et af de få steder, hvor der er strøm nok til at fluen får fart og liv uden, at skulle manipulere den ved lineindtag eller mending.

Åen er lav og strømmen hurtig lige nedstrøms broen, det giver strømrender og huller på det efterfølgende stykke. Derfor har jeg ofte succes med at tage en frisk havørred, som er stoppet op ved den første hindring i åen.

Jeg startede som jeg altid gør, med ryggen helt op af broens fundament. Flere gange har jeg haft held med at kroge en havørred som står yderligt lige på kanten af det flade vand, dog ikke denne gang, hvor fluen fik lov til at passere ubemærket de første meter ned af åen. Dette stykke er et af de få som ikke er groet til af grøde, så jeg nød at kunne få længde på mine kaste, istedet for at kaste med små korte kast til strømrender. Midt på stykket, hvor strømmen skifter side, og dybrenden går mod egen side, rejser jeg en fisk som dog ikke går efter fluen, men jeg har åbenbart truet den for meget på pladsen, så den skulle markere, at her hørte den til.

Jeg fulgte den i overfladen mens den trak opstrøms, det efterlod ikke det store håb om at den ville returnere til sin plads, så jeg kunne præsentere en anden flue. Jeg fortsatte kastene ned af åen og nærmede mig afslutningen på stykket nede ved træerne under egen bred, jeg nåede dog ikke så langt… Ca. 10 meter oppe landede fluen præcist i kanten af grøden og med et par hurtige træk i linen, fik jeg den sat i fart med kølvand de første meter. Fluen nåede ud midt i åen inden der skete yderligere, men så fik jeg hurtigt efter hinanden nogle gode hug til fluen, og jeg reagerede med en hurtig krogning af fisken.

Endelig! Efter næsten to år havde jeg igen fast fisk på fluen, og jeg registrerede hurtigt, at der var lidt pondus i fisken. Den reagerede med det samme på mit pres ved at rulle i overfladen, og derefter tog den udløb ned af åen, det skulle den så helst ikke… Jeg havde ikke mulighed for at følge den pga. træerne, og fik med et solidt pres, vendt fisken så den arbejdede sig op af åen, men hver gang jeg pressede den for hårdt, rullede den i overfladen. Det er så en af de få ting jeg ikke bryder mig om, mange fisk har jeg mistet på den måde, og det fortalte mig, at fisken var kroget yderligt.

Hurtige tanker fulgte efter, jeg ville ikke miste min første fisk efter så lang tids pause. Der er altid et eller andet med den første fisk i en sæson, lykkes det ikke at få den på land, bliver resten af sæsonen meget nervøs indtil det lykkes. Jeg havde efterhånden fået den arbejdet længere op af åen, og mindskede presset. Med et let sidepres fik jeg den til at arbejde mod strømmen, og ret hurtigt ebbede kræfterne ud.. Jeg fandt mit gamle fangstnet frem, og forsøgte at lede fisken ind mod bredden hvor jeg stod. Lige ud for hestenes vandtrug, fik jeg held med at få nettet under den, og trukket den på land – hvilken lettelse!

Selv om jeg har fanget mange havørreder efterhånden, så bliver jeg stadig ramt af bløde knæ og adrenalin, især når det er sæsonens første fisk. Jeg sendte et “YES!!” mod himlen, og gav fisken et gok med min priest. Hvilken lettelse, og herlig følelse af glæde bredte sig i mig. Jeg gik med et stort smil tilbage mod bilen, mødte den anden fisker på broen, og snakkede kort med ham. Han havde ikke set eller mærket noget opstrøms, og mens vi snakkede kom odderen svømmende forbi. Odderen er en charmetrold og altid en fornøjelse at se, men han lukker også fiskeriet resten af aftenen, da han stresser de havørreder der står på stykket. Jeg gik derfor tilbage til bilen og pakkede sammen igen, glad og let om hjertet.

Fluen var som så ofte før min absolutte favorit – Dee Royal. Bundet på et plastrør med et conehead for at give tyngde, vingen var ca. 4′ og kroppen 1′.

Hvilken start på en ny sæson i åerne

Nøgleord: dee royal, havørred, lindenborg