Et par ture er det blevet til uden noget sindsoprivende at berette, derfor har jeg ikke skrevet noget herinde. Det har ikke megen formål, at berette det samme om det samme – nulture!

Jeg er også et eller andet sted ved at parkere endnu en sæson udover det sædvanlige, det har igen været en trist oplevelse rent fangstmæssigt, måske skal jeg bare vende mig til, at der ikke er så mange fisk i åen som tidligere, og der er længere imellem, at jeg få fisk på tasken..

Selv om det er september og dermed højsæson for havørred i åen, så er det så som så med min højsæson, jeg gider sgu næsten ikke mere, at skulle reservere yderligere nogle timer, investere yderligere noget fysik, og ikke mindst vælge en masse andet fra i forhold til en næsten tom å, hvor fisken kun kan graves ud fra brinken med en orm..

Nå men fredag aften havde jeg lovet mit yngste afkom en tur til åen, og efter spisning sprang vi i bilen for at få det sidste lys med. Det har som optakt været nogle temmeligt våde dage, og det bar åen bestemt også præg af – masser af vand!

Vi parkerede på en helt tom parkeringsplads ved den skæve, hvor tit sker det lige.. Jeg fortalte Josefine lidt om området, vandrende fisk, flagermusene, hestene og alle de pladser, hvor jeg mange gange tidligere har fået fisk, men også om en trist sæson.

Vi gik opstrøms, og jeg startede med en ok stor rørflue i det høje vand. Luft temperaturen  var ganske behagelig høj, og myggene synes fugtigheden var fortræffelig til at spise ude. Mens Josefine primært fodrede Nordbakkerne i folden, så fiskede jeg ned af åen med god fart.

Jeg nåede ret hurtigt ned på mit favoritstykke, da en havørred forbarmede sig over min flue, jeg råbte på Josefine, og hun hjalp med at lande endnu en måls fisk, og hun rørte skam også ved den. Vi sendte den i åen igen med en hilsen om at vende tilbage med lidt mere huld på kroppen. Det var så min anden fisk denne sæson, hvad kan det ikke blive til…

Vi nåede ned til broen i mørke, og jeg fiskede hurtigt trekanten af inden vi tog hjem med hænder der lugtede en snært af fisk, og et bevis på, at der er fisk i åen. Jeg har godt hørt, at der er rigtig mange små fisk og ganske få store i år, det passer jo meget godt med min oplevelse..

Jeg har vist nævnt det før… Det er en sindsyg gerning, at gøre det samme og forvente et andet udbytte.. Og det må være temaet for min fredag aften i Lindenborg å. Jeg har haft en enkelt eller to nulture som ikke er nævneværdige, lejligheden til at prøve igen viste sig så fredag aften.

I tidsrummet, hvor den ene af mine børn skulle afleveres til fest, og den anden hentes fra en anden fest, kunne jeg presse en fisketur ind. Åfolkene havde klippet grøde hele ugen, og jeg har et par gange været forbi for at se hvordan det skred frem, men udover en masse grøde og en faldende vandstand, så var der ikke noget som gav forhåbninger om noget stort..

Fredag aften parkerede jeg på parkeringspladsen ved Louisendal, et hurtigt kig fra broen viste, at åen igen var klaret op, det var vejret så til gengæld ikke! Det stormede fra øst – nordøst, ikke lige forhold jeg normalvis ville fiske i, og andre har det ligesom jeg. For da jeg parkerede kl. 1930 var det ikke en bil at se, hverken på Louisendal eller ved den skæve.

Jeg riggede til og bevægede mig opstrøms åen, der er langt til toppen af dette stykke, 3 km vel. Jeg stoppede efter 1 km og gav stykket ved træerne en chance med en lille rørflue, der var så nogenlunde læ for vinden, men alligevel så var det temmelig besværligt at få en flue kastet til den anden side af åen.

Jeg fortsatte op til stykket ved birketræerne, og da jeg satte igang, satte også styrtregnen igang. Det betød ikke kun, at jeg blev våd, men det fjernede også lyset, og jeg satte en større og mere lys flue på. Det ændrede nu ikke noget på resultatet, men det var betydeligt sværere at få fluen kastet til den anden side. Flere gange måtte nærmest brutalt tvinge linen i luften og over mod modsatte side, det var ikke kønt!

Vinden stod lige ind i ansigtet, accellerede op gennem å løbet og lavede nærmest bølger på overfladen. Lidt atypisk kom et rådyr til på den anden side. Vi fulgtes af nogle hundrede meter nedstrøms, da hun ikke kunne lugte mig – vinden blæste mod mig.

På et tidspunkt klarede det en smule op og lidt af lyset kom igen, jeg arbejdede mig ned på et stykke, hvor vinden ikke var så hård, og rådyret fortsatte sit ædetogt på marken. Jeg satte en større flue på i skumringen, en popsicle lignende flue med primær bestanddele af sort og gul.

Jeg havde ikke fisket ret længe inden jeg mærkede en fisk, kastet var elendigt, fluen landede nærmest midt i åen, og omgående gik en fisk efter den kunne jeg mærke i de stød der forplantede sig op i stangen. Mit normale held taget i betragtning, tænkte jeg ikke videre over det, men satte pris på, at der i det mindste var fisk i det herrens vejr!

Ret meget længere nåede jeg ikke at tænke før fluen igen blev taget, denne gang mere aggressivt og med en kroget fisk som resultat. Jeg rullede løslinen op, og kunne mærke, at det ikke var nogen kæmpe, og efter en kort hidsig fight, hvor fisken mere opholdt sig ovenvande, fik jeg den i nettet og på land.

En lille blank målsfisk

Det var en helt frisk fra fjorden fisk, blank og ilter hoppede den rundt i græsset, så jeg nærmest ikke kunne få et billede af den, inden den igen blev sendt i åen. Godt nok har jeg ikke fået en helt masse på tasken de sidste par år, men at knække knakken på en mindre målsfisk har jo ingen mening. Det har til gengæld mening, at kunne sætte en fisk ud igen, det varmer faktisk endnu mere i maven synes jeg.

Alligevel var jeg glad, selv om det var en mindre fisk, så havde jeg brudt forbandelsen, og selv om det krævede to udfald mod fluen inden den var kroget, og selv om krogen sad noget yderligt, så var det endelig lykkedes mig, at få den lille portion held med i tasken, som gjorde udfaldet, og så det, at jeg denne aften gjorde noget som jeg ellers ikke vil gøre – jeg fiskede i en øst-nordøst storm..

Jeg vendte snuden hjem ad igen uden at have set skyggen af andre fiskere på den herlige, men forblæste aften..

Hmm hjemme igen efter en lang tur til USA med håbet om, at bøtten har vendt sig til det bedre.. Det har den ikke for mig ihvertfald, men heldigvis fanger andre da fisk, så jeg kan se, at det kan lade sig gøre..

Gert som jeg har fisket med tidligere viser sig ikke ofte ved den skæve bro, men når han gør, så er der som regel fisk med hjem. Sidste år tog han en fin fisk på 4.5kg en tidlig aften, og i sidste uge gjorde han samme… Denne gang en endnu finere fisk på 6.2kg! Jeg mødte ham fredag aften og faldt i snak med ham om årsag og virkning, det ser nu ikke ud til, at han gør fiskeriet ret meget anderledes end jeg gør det..

En anden jeg talte med i mandags, havde fat i en af de store fisk lidt opstrøms den skæve. Et sted mellem 10 og 12kg skød han den til, men fisken rendte med forfang og flue… Han fisker også med rør, så igen ser det ud til, at jeg gør det “rigtige”..

Jeg kan godt se grøden er klippet siden sidst, vandet løber hurtigt og der er nok af det, fredag lidt mindre end mandag, men mandag fiskede jeg også i silende regn.  Det er typisk dansk sensommer vejr, lidt køligere og mere omskifteligt. Nu burde det jo være højsæson for havørreden, men jeg har nu ikke oplevet den store aktivitet de to gange jeg har været afsted.

Fredag fiskede jeg med en ganske lille rørflue, hvor hovedet bestod af en rød tallerken. Den har jeg flere gange haft bud på den seneste tid, dog ikke med yderligere tiltræk til at få fisk på land.. Denne gang heller ikke, jeg havde fat i en fisk lige nedenfor terrassen, den tog fluen på strakt line under egen bred, og så har de det jo med at falde af, hvilket den også gjorde efter et par sekunder, hvor den lige nåede at vise, at der var muskler bag!

Jeg ved ikke om jeg efterhånden er immun, eller bare leder efter en undskyldning for at stoppe sæsonen tidligt, lige nu virker selv golf mere tiltrækkende, end det fiskeri jeg har oplevet de sidste par sæsoner. Det hænger mig ud af halsen, at jeg ikke kan få fisk, hverken med held, talent eller hårdt arbejde. Ligegyldig hvordan jeg vender det, så ender jeg op med at have “spildt” endnu en aften uden fisk. Naturoplevelsen har jeg fået, men den har jeg nu efterhånden fået så mange gange, at den gerne må afløses af noget andet – fisk for eksempel…

Den ene tur jeg har haft med orm, har vist mig at jeg stadig kan finde dem, men alligevel så er de fraværende når jeg fisker med flue, hva f… gør jeg forkert…

Underligt som bøtten kan vende, hvordan kan man gå fra masser af fisk i flere år, til slet ingen de sidste to år??

Din odder!! Meget rammende udtryk for endnu en hovsa fisketur som kom ud af det blå. Jeg mødtes tilfældigt med Rasmus på Baresso over en chokolade bolle og en americano. En hel aften uden gøremål blev hurtigt vekslet til en fisketur – Rasmus havde fået en fin fed blank fisk aftenen i forvejen, og der kunne jo være flere..

Vi parkerede oppe ved hovedvejen omkring kl. 21 akkompagneret af en skyfri himmel.. Lettere svedige endte vi op nede ved åen efter 1km gåen i et skel. Åen så rigtig fin ud! Højt og klart vand, det bliver ikke meget bedre ved den å.

Allerede inden vi var gået i gang, viste den første fisk sig – troede vi.. En stor bølge nedstrøms på vort favoritvand, så jo ganske lovende ud!

Rasmus fiskede hurtigt nedover, og  jeg fulgte trop et par hundrede meter bag ham. Jeg havde et enkelt udfald mod min lille rørflue af en smolt, men ellers var der ret uforstyrret. Jeg nåede ned til det sted fisken havde vist sig, men det skete der nu ikke noget ved, og jeg fortsatte ned af.. Men kun kort!

Derefter kom der endnu en bølge nedefra – og i stor fart! Men det så lidt forkert ud… Bølgen svømmede alt for hurtigt, og det boblede lige under den, og kort tid efter kom en snude til syne i vandspejlet – det var en odder!

Jeg har ikke noget mod oddere, men de har det med at vise sig på de forkerte steder og på de forkerte tidspunkter! Jeg stod helt stille og betragtede den, mens den svømmede helt tæt på. Og da den var et par meter fra mig, forsøgte jeg at tage et billede, og så fik den øje på mig, og var væk.

Der var tydeligvis tale om en ung odder, men de fanger jo også fisk. Under alle omstændigheder er der ikke så megen tvivl om, at det stykke vi havde tænkt os at fiske den aften, var grundigt forstyrret! Jeg fortsatte derfor lettere irriteret ned af åen forbi Rasmus, og havde øje for stykket ned mod motorvejen, som jeg egentlig ikke har fisket i mange år, faktisk er det næsten 10 år siden, og dengang var det lavt og kedeligt.

Jeg vadede, og vadede og vadede, synes ikke rigtigt jeg kom tæt på. Og det var helt sikkert ikke et af de områder der er mest besøgt ved åen, for jeg måtte selv træde det meste af stien, hvor rådyrene ikke havde trådt den for mig.

Til sidst vadede jeg i vand til knæene på en eng med å på den ene side og kornmark på den anden. Jeg forsøgte at fiske et par steder, men så ikke rigtigt noget som motiverede en hæderlig indsats.. Efter at have knoklet mig frem på den måde i en halv time, gav jeg op, og vendte snuden opstrøms igen.

Rasmus ringede og fortalte om en fisk han havde set, og jeg gik op til ham. Vi fortsatte sammen op til bilen, hvor klokken var blevet 2330. Om ikke andet havde jeg fået gået nogle kilometer under hårde forhold, fiskeri havde jeg ikke set meget af, og da slet ingen fisk, sikke da en odder…

Nå ja, man har et standpunkt til man tager et nyt… Jeg kom alligevel ud at fiske igen inden grødeklipningen.. Et uventet hul i min kalender gav mig muligheden for at komme afsted i aftes igen. Oplevelsen fra den anden aften havde sat sig spor, og jeg var nød til at få oplevelsen udlevet.

Jeg parkerede derfor ved Louisendal omkring kl. 2030 søndag aften. Der holdt i forvejen to biler på parkeringspladsen, og jeg kunne se, at ingen af dem var gået nedstrøms, så det var med lidt bange anelser jeg gik opstrøms..

Jeg havde ved parkeringspladsen sat en mørk str. 4 dobbeltkroget flue på min intermediate spids, det fandt jeg ret hurtigt ud af var et forkert udgangspunkt. Åen var steget betragteligt og var temmelig farvet, så der må være kommet en del vand i weekenden.

På vejen op af åen hilste jeg på de andre fiskere som havde valgt at fiske denne aften. Ingen af dem var gået særlig langt op af åen, hvilket jo passede mig fortrinligt! Jeg fortsatte op til birketræerne, og ville lige give dette stykke lidt opmærksomhed inden jeg trak længere op.

Mens jeg gav mig i kast med dette stykke, kunne jeg se yderligere en fisker komme op langs åen. Jeg rullede ind da han nærmede sig, og gik det sidste stykke til det øverste af stykket. Vandstanden og farven på vandet taget i betragtning, skiftede jeg spidsen til en synke II, så tungt har jeg endnu aldrig fisket heroppe, men der var som sagt vand nok!

Fluen blev også skiftet til en lille rørflue med tallerken  - jeg gav mig i kast med fiskeriet. Fra min sidste tur ved dette stykke vidste jeg, at de første 100 meter var der et grødebælte under egen side som strækkede sig ud midt i åen.

Jeg gav det derfor ikke synderlig opmærksomhed da fluen efter første udfiskning sad fast i grøden, som så viste sig ikke at være grøde, men en fisk som havde fulgt fluen tværs over åen. Jeg strammede op, og nåede at mærke en fin fisk havde taget fluen, men det blev også derved. Det er sjældent at jeg har fået fisk som først tager fluen når den hænger ret nedstrøms, og sådan var det også i dette tilfælde selv om både flue og trekrog var ganske små.

Lidt ærgeligt fiskede jeg videre, men trøstede mig også over, at det alligevel lykkedes mig, at få en fisk til at tage fluen, og en ganske fin en af slagsen! Jeg fortsatte ned af åen, hvor der var god fart på vandet.

Jeg skulle arbejde lidt med den synkende spids for at få den fri af vandet ved hvert nyt kast, samt vinden som kom fra øst, men alt i alt, så gik det fint med at strække forfang ved modsatte side. Jeg er begyndt at bruge en luftmending nedstrøms, så fluen får fart med det samme den rammer vandet, det virker rigtig godt, og når jeg fisker med et langt forfang og en relativ tung flue, så er det også en god måde, at undgå, at fluen fanger forfanget i fremkastet som godt kan være lidt bagtungt.

Jeg skiftede fluen til en lidt mere fyldig Dee Royal, jeg savnede volume i det tunge mørke vand, og havde vel fisket et par hundrede meter inden fluen blev angrebet af en fisk. Ingen tvivl om, at det igen var en havørred, men også den tog fluen meget let. Jeg kunne mærke hele vejen over åen, hvordan fisken nappede i fluen, men det lykkedes mig ikke at få den til at tage fluen.

Lidt mere ærgelig denne gang! Men sådan er det jo at være fisker… Jeg fortsatte ufortrødent ned mod birketræerne, fluen fik lov at blive siddende, den havde jo vist sig attraktiv.. Og den fik da også et par hak mens jeg fiskede ned af, men der skete ikke yderligere.

Jeg fiskede halvvejs ned forbi birkene uden resultat, og satte derefter en skumbag på fluen for at se om den kunne skabe lidt ravage, det kunne den nu ikke, og jeg stoppede nedenfor den sidste birk.

Jeg kommer tættere på den første fisk med fluen, to tilbud på samme aften er da ok, nu mangler jeg bare de bliver hængende – jeg er ikke den store tilhænger af automatisk udsætning..

Jeg var tilbage ved bilen kl. 23, storsvedende i det lune vejr. En helt perfekt aften til havørredfiskeri, og måske de andre havde mere held end jeg…

Louisendal er en rejse værd! En klog mand har sagt, det er en sindsyg gerning at foretage det samme og forvente et andet udbytte. Nu har jeg jo ikke fanget en helt masse i år, så at gøre noget andet falder mig ikke fjernt… Det kunne jo være, at det gav mig en fisk på tasken..

Når jeg fisker ved den skæve bro, så kan jeg ud af øjenkrogen se, at der ret tidligt bliver fyldt på parkeringspladsen ved Louisendal, og der må være tale om køfiskeri efter først til mølle princippet. Derfor pakkede jeg også bilen tidligt i aftes og kørte derud ved 20 tiden.

Alligevel holdt der allerede to biler da jeg kom, til min undren. Nå men jeg var fast besluttet på, at fiskene på Louisendal skulle se mine fluer, og jeg riggede derfor til med en intermediate spids og begav mig op gennem skoven til den anden side, hvor det er relativt let at overskue hele stykket selv om det er 2 – 3 km langt. Jeg kunne kun se en fisker på brinken, det kunne jo være den anden var gået nedstrøms – det var han!

Louisendal i skumringen

Stykket er forholdsvis lavvandet over hele stykket med enkelte dybe render, men ret ligetil og let læseligt. Af erfaring ved jeg, at alt der er tungere end en intermediate spids vil hænge i grøden, derfor havde jeg valgt denne og en mindre våd høne som flue. Den flydende spids og rørfluerne kunne komme på senere hvis forholdene var til det..

Jeg gik op af stykket, og da jeg nærmede mig de store træer på den anden side, var det tydeligt, at den anden fisker synes jeg var kommet for tæt på. For han skyndte sig at rulle ind, og begive sig op af strømmen mod skellet til næste stykke som IKKE er en del af NL’s vand.

Jeg ville have gjort det samme, og valgte derfor at starte fiskeriet hvor jeg stod ved de store træer. Her har jeg tidligere rejst meget store fisk og set en del aktivitet gennem tiden. Der var nu ikke nogen hjemme denne aften, og jeg fortsatte op af åen efter en halv times fiskeri.

Den halve time var også nok til, at den anden fisker, havde fisket sig ned af strømmen, så langt at jeg kunne falde ind bag ham og fiske uforstyrret. Jeg hilste på ham på vejen op, og vi snakkede kort om sæsonen indtil nu – vi havde samme kedelige konklusion. Ingen fisk! Han havde endda til gode at se en fisk, den kom så til gengæld mens vi snakkede. En bølge viste sig nedstrøms og forsvandt igen – ingen tvivl om at det var en havørred.

Jeg fortsatte op og startede ud helt oppe ved skellet da klokken var omkring 21:30, vejret var tungt og det var derfor mere mørkt end ellers på den tid af dagen. Jeg havde ikke foretaget mere end 5 kast, da en mindre havørred af to gange krogede sig selv og faldt af igen. Skønt med lidt riv i kæppen, selv om det var en fisk under målet – helt blank var den.

Solnedgang over Louisendal

Jeg fiskede ned over stykket mens solen gik ned mod vest. Der var en helt fantastisk stemning ved åen, der var helt stille, ingen vind, nogle fugle fløjtede lidt og temperaturen var ganske god. Solen sendte et rødt lys ud over hele engen, så kan man da ikke forlange ret meget mere af sin aften!

Jeg fiskede med spænding ned mod birketræerne på modsatte side, andre havde fortalt om de mange fisk der er blevet fanget her, og det korte stykke ser også ganske tiltrækkende ud. Stykket starter med en indsnævring af åen 20 meter ovenfor den første birk.

Jeg satte en anden flue på, da jeg kom næsten derned – en skumbag! Skumbag’en har jeg lavet med inspiration fra en anden fisker ved åen som introducerede mig for mudlerhovedet lavet af skum. Jeg har så selv tilføjet materialer og farver som gør, at jeg synes fluen er som jeg gerne vil have en skumringsflue skal være.

Fluen fiskede fint og lavede en fin bule i vandoverfladen, det var den effekt jeg var ude efter. Ved føromtalte indsnævring landede fluen perfekt, og i samme sekund så jeg den største bule jeg endnu har set i åen. En gigantisk fisk rejste efter fluen, men enten missede eller blev bange for fluen, for den vendte  i et nu, og satte i høj fart ned åen.

Jeg var helt paf og råbte til min medfisker, at han skulle se bulen – det gjorde han selv på 100 meters afstand i skumringen! Den var STOR.

Lige opstrøms birketræerne – se regnbuen

Jeg fiskede ned forbi de sidste birketræer med et smil på læben, rullede ind og gik ned til den anden fisker for at snakke. Han havde også set et par fisk, så alt i alt havde det indtil nu været den mest levende aften ved åen denne sæson. Finalen var for mig den store fisk som jeg meget gerne ville have haft på fluen… måske næste gang…

Jeg fortsatte ned forbi fiskeren og stoppede først nede ved svinget, hvor jeg flere gange har set andre fange fisk, og selv en enkelt gang har haft fat i “noget” større. Der var nu ikke nogen hjemme, og jeg besluttede mig for at tage hjem igen, så jeg kunne komme nogenlunde frisk på job.

Vejrudsigten har lovet regn og atter regn hele den kommende weekend og en stor del af næste uge også, samt der skal klippes grøde i næste uge. Jeg skal til en konference i udlandet i slutningen af næste uge, så om jeg når at komme i åen igen inden, er nok tvivlsomt, men så kan andre vel fange de fisk jeg ikke har held med at rive af åen..

Tags: lindenborg, louisendal, scumbag, skumbag

Min ferie er overstået, men det er det gode fiskevejr heldigvis ikke. Jeg var på egnen i anden sammenhæng, og valgte selvfølgelig at forlænge mit ophold et par timer for at se om Voer å kunne kaste en fisk af sig.

Ved 20 tiden parkerede jeg ved rastepladsen ved hovedvejen som så ofte før. Der holdt en bil med et par herre som også var igang med at rigge. Vi blev dog ret hurtigt enige om, at da vi var fluefiskere alle sammen, så var der rigeligt plads.

Jeg fulgtes opstrøms med den ene, og stoppede lidt nedenfor tøsbækken. Der sker af og til, at en stor fisk stopper her, men den var nu ikke hjemme. Det var til gengæld en fæl vind fra øst som blæste op gennem åen og besværliggjorde mit fiskeri med fluen.

Jeg fiskede hurtigt ned til broen og kørte bil op til en stikvej som gør det lidt lettere at komme ned på området nedstrøms hovedvejen. På min vej ned over  markene mod åen, så jeg et par rådyr springe hver sin vej for at komme væk fra mig der trampede ned af i god fart.

Jeg har et favoritstykke hernede som har kastet en del fisk af sig gennem tiden, og jeg glædede mig til gensynet. Voer å er helt anderledes end Lindenborg, det er et meget mere hårdfør fiskeri, med en natur som ikke levner megen plads til en fluefisker. Kuperet, kringlet og overgroet er vilkårene. Åen er samtidig ikke særlig bred, så det er egentligt mest et spørgsmål om at ramme åen med fluen og så manipulere den det bedste man kan.

Jeg fiskede nogle hundrede meter ned af, skiftede flue nogle gange og kunne ikke rigtigt mig til rette med fiskeriet. Jeg tror stadig det er lidt for tidligt til den å, grøden står høje og vegetationen omkring åen endnu højere. Der er langt mellem fiskene og der skal virkelig knokles for successen.

Jeg hverken så eller mærkede noget og traskede svedig og slidt tilbage mod bilen kl. 2230. Glad for at have fisket her, og enig med mig selv om, at der sikkert går endnu en måned inden åen er klar til fiskeri – for mig  ihvertfald! Der er vist kun taget nogle få fisk i sæsonen, og når der er så langt i mellem dem, så er åen alt for besværlig at kravle rundt omkring..

Tags: hovedvejen, voer å

Denne gang et lille potpuri af nulture ved Lindenborg å.  Vi kom hjem fra en vellykket ferie fredag aften, hvor jeg slet ikke har været i nærheden af et vandløb! Det skulle der selvfølgelig rettes op på, så jeg pakkede bilen sent fredag aften og kørte mod åen.

Mit mål var den skæve bro, men der holdt allerede to knallerter og et par biler, hvad sker der lige? Der må åbenbart være taget fisk på stykket mens jeg har været væk, ellers plejer der jo ikke ligefrem at være kølignende tilstande ved “mit” stykke.

Jeg kørte ned til det flade som jeg passerede på vejen, der holdt nemlig ingen biler, så jeg ville have det hele for mig selv. jeg riggede til med en synkende spids på line. Satte en stor rørflue på og gik til åen.

Der er tydeligvis kommet temmelig megen vand mens vi har været væk. 36mm og 6mm sagde min regnmåler, så der er noget om snakken.. Jeg gik opstrøms hytten, og inden jeg nåede at gå i gang med stykket, parkerede en anden og kom ned mod mig. Han gjorde antastninger til at gå ind foran mig, men spurgte derefter pænt om det var ok. Det syntes jeg ikke helt det var, det ville kun tage få minutter at fiske ned til der hvor han stod, og jeg var ligesom kommet på pladsen før ham.

Han kom ned og vi snakkede hele vejen ned til hytten, og jeg fik lidt detaljer om de seneste dages fiskeri ved åen. Åen er steget 25cm det sidste døgn, og det er rigtig meget for Lindenborg å. Alt for meget i følge ham, men i mit hoved kan det ikke blive for meget. Fiskene står andre steder, men er langt mere aktive under sådanne forhold, hvor åen er meget dynamisk og levende.

Han gloede da godt nok lidt over størrelsen på min flue, og jeg måtte fortælle ham lidt om forholdene ved Voerå hvor jeg jo også fisker. Hér er højt og farvet vand jo ofte en del af fiskeriet uden at blive ringere af den grund.

Vi skiltes ved hytten, og jeg fiskede ned af åen i god fart. Jeg kunne godt se, at åen her havde nået et mætningspunkt, det hele mindede om et stort stryg, hvor der overalt var strømhvirvler og bølger som ikke gav megen ro til en fisk.. Jeg nåede til enden af mit fiskeri omkring midnat, jeg havde ikke hverken set eller mærket noget som helst..

Dagen efter var jeg afsted igen, denne gang ved den skæve bro som jeg havde helt for mig selv – troede jeg! Jeg gik op til grøften opstrøms broen, hvor skellet mellem de to marker er. Her startede jeg ud med en mindre rørflue – sort selvfølgelig.

Det var en varm aften, så påklædningen var derefter – en tynd trøje under fluevesten. Jeg kunne godt mærke at der var aktivitet i luften, og inden jeg havde gået 10 meter langs åen, så var jeg begravet i knot! Jeg hader de der små irriterende insekter som ikke skyer nogen midler for at tappe mig for blod, og myggespray er de ligeglade med..

Sådan blev min aften mindeværdig! Jeg så ingen fisk, mærkede heller intet i åen, men var forpestet af de små sorte insekter som kommer ind alle vegne!

Dagen efter som var søndag og min sidste feriedag. Jeg tog relativt tidligt afsted til åen og havde god tid til at rigge til. Dyrene fra i aftes så jeg intet til, og der var en dejlig ro over det hele.

I solnedgangen hugger havørreden

Jeg fiskede ned fra grøften, mærkede intet, men så en masse småfisk ringe i overfladen alle de steder der burde stå havørred. Der er åbenbart ikke tilstrækkelig mange fisk i åen endnu til, at de presser småfiskene sammen på de mindre attraktive standpladser..

Nede ved broen mødte jeg en ældre herre som jeg fik en snak med omkring årets fiskeri. Han har været med siden starten af 90′erne og kunne berette om ca. 50 fisk om året nede ved  Storvorde i mange år, indtil den nye grødeklipning, samt udsætningerne af fisk er ophørt. Siden da har han kun fanget  2 – 5 fisk om året samme sted, hvilket jeg måske ikke nødvendigvis ser som noget negativt. Fiskeriet de første år jeg var med, var af en elendig karakter. Fiskene var små og svage og slet ikke tilpasset til vandløbet. Der fokuseredes udelukkende på mundingsudsætninger, så grønlænderfiskeriet kunne holdes kørende, samt grødeklipningen efterlod en ren motorvej uden plads til særligt liv.

Han fortalte mig desuden, at der var fanget en fin fisk på trekanten et par dage i forvejen, 5kg skulle den have vejet – dejligt at høre, at der også fanges fisk på “mit” stykke.. Vi hilste af, og jeg fiskede til bunden af trekanten uden at mærke noget. Jeg så dog en fisk trække op af åen, og den stoppede da den fik øje på mig. Der er fisk, men ikke i samme omfang som jeg tidligere har oplevet det.

Tilbage ved broen mødte jeg Martin og vi fik en snak om fiskeriet i år. Han, jeg og andre jeg har snakket med, er alle enige om, at sæsonen begynder at ligne sidste års sæson. Der er fisk nok, men de vil ikke hugge, og de fisk der landes er primært taget på orm i hullerne.. Jeg ved ikke om jeg ser frem mod endnu en frustrerende sæson, men ovenpå sidste års l… sæson, så er det mig ikke fremmed, og frustrationen ikke så stor som sidste år.. Der kommer nok en ny sæson som er bedre på et tidspunkt..

Solnedgangen ved den skæve bro..

Jeg er af den overbevisning, at sørger jeg for at holde fluen våd, så skal der nok på et eller andet tidspunkt vise sig en fisk som overfalder den og får et drag over nakken.. Jeg nyder mine fisketure for alle de andre oplevelser indtil da..

At gentage en succes er jo en udfordring, men jeg gør gerne forsøget. Efter en lang dag ved Fårup Sommerland, trak skyerne sammen over Nordjylland igen, og jeg håbede på, at det kunne sætte gang i havørrederne ved Lindenborg å. Sammenholdt med vores lille succes med orm og prop, så var det med en god fornemmelse, jeg satte mig i bilen sent onsdag aften og kørte til åen.

Jeg parkerede ved Louisendal omkring kl. 2240 i skumringen og det sidste lys. Jeg havde en idé om at gå fra broen og ned til den skæve bro, et godt langt stykke med en helt række potentielle standpladser for nye fisk. Et forholdsvis lavvandet stykke, men også ganske varieret. Jeg riggede til med en lille 1/4″ rørflue med tallerken som kunne lave lidt ballade i overfladen, spidsen havde jeg skiftet til en intermediate igen.

Det første stykke nedstrøms broen ser rigtig giftig ud med høje træer på modsatte side, brinkerne svinger meget ud og ind, og giver liv til strømmen, der står helt sikkert fisk i det område, men ikke nogen jeg fik reaktion fra. Myg var der til gengæld nok af, det er sjældent jeg har oplevet dem så aggressive, der sad konsekvent 3 – 4 stykker på hver hånd samtidigt med, at de forsøgte at finde en landingsplads i mit ansigt og på halsen, what a pain!

Jeg skiftede flue et par gange ned over strømmen, men hverken så eller mærkede noget til fisk. Et par gange så jeg mindre fisk ringe i overfladen, men ellers var der forbavsende stille. Helt nede ved den skæve bro, mødte jeg en fisker som var på vej opstrøms. Han berettede om 3 tabte fisk samme aften, samt en pæn fisk på 63 cm fra aftenen i forvejen, så fisk er der da på stykket, jeg havde bare ikke været i stand til at skabe reaktion.

Regnen stod ned, da jeg igen vendte ansigtet mod bilen og traskede hele turen tilbage uden fisk på lommen, men med en oplevelse af en god aften ved åen.

Sommerferie! Og så lige efter de har klippet grøde i åen, det kan jo kun betyde, at der skal fiskes sent og længe. Jeg aftalte med min knægt Frederik, at vi skulle en tur i åen fredag aften som start på en forhåbentlig god ferie – og starten blev god! Frederik er ret ny i fiskeriet bortset fra lidt spredt fægtning. Der er så mange andre interesser som river i deres opmærksomhed i den alder, så at fiskeriet også skal være der, kan være svært.

Jeg har haft Frederik med nogle gange efterhånden, mest som tilskuer og “netbærer”, dog har han fanget fisk både herhjemme og på Grønland, så helt ueffen er han ikke. Vi aftalte at starte ham op med en prop og orm, så han på den måde kunne lære åen og fiskenes standpladser at kende. Vi gravede orm i køkkenhaven og begav os afsted mod åen, så vi var fremme mens der godt med lys.

Jeg tror klokken var omkring 21, da jeg havde rigget hans stang til med orm og prop, og vi begav os derefter op af åen ved den skæve bro, hvor jeg har haft så mange gode oplevelser igennem årene. Jeg fortalte ham lidt om fiskeriet i Lindenborg å og i særhed på det lille stykke vi skulle gå på. Et par andre fiskere havde også udset sig området, den ene med blink og den anden med flue.

Vi startede oppe ved terrassen og jeg forsøgte at lære fra mig det bedste jeg har lært. Krogen og ormen blev holdt ved bunden med et splithagl, og et stykke længere oppe sad proppen som indikator og “trækplaster”, det var den som skulle trække ormen ned af åen.

Vi havde et par mindre hug  da vi fiskede omhyggeligt ned af stykket, men ikke noget der råbte om havørred, først da vi nåede midt på stykket lige ved hestefolden skete der noget. Jeg så nogle hidsige hug på ormen, og det gentog sig de efterfølgende gange ormen gik ned over pladsen. Til sidste forsvandt proppen dog helt under overfladen, og jeg strammede roligt op.

Med det samme reagerede fisken på modstanden med et hidsigt udløb nedstrøms! Jeg gav Frederik stangen efter de første pludselige udløb, og foldede nettet ud, så det var klart når vi kom til landingen.

Ny havørredhan med lus

Det tog et par minutter inden fisken opgav ævret, og jeg løftede den hurtigt på land til et par velmenende dask med priesten. Krogen sad dybt i svælget, det kunne være årsag til den opgav så hurtigt. Vi gik op til bilen med fisken, og holdt en kort pause på chokofanter og cola, inden vi gav os i kast med trekanten.Stykket var hurtigt fisket af, og det tiltagende mørke gjorde det let at tage en beslutning om at pakke sammen igen.

Frederik ved den skæve bro

Jeg håber den lille succes med ormen, giver Frederik endnu mere blod på tanden, selv om jeg er helt klar på, at der er andre ting så som tøser og fodbold, der trækker mindst lige så meget. Om ikke andet, så havde vi en hyggelig tur til åen, og jeg fik lært at dyppe orm igen efter mange års fravær. Jeg har ikke savnet det overhovedet, og er også bange for, at der går nogle år inden jeg igen kommer til at fiske med orm. Det fanger mig slet ikke på samme måde som fluen og det meget mere intense fiskeri det er.

Sæsonen er startet godt, ferien ligeså. Nu må det gerne overføres til fluen også..