Yderlighedernes forår.. For mindre end en uge siden, gik jeg rundt ved Storåen i stormvejr og kulde.. Denne tur endte i næsten sol og sommer, skønt var det! I forhold til en kvote der næsten er brugt, så nuppede jeg en fridag mere for, at prøve, at liste en laks af åen dernede i det Vestjyske..

Jeg sov urolig natten op til turen, vågnede kl. 03:15 og besluttede at starte dagen derfra. Afsted det gik mod Storåen, hvor vejrudsigten for en gang skyld var i min favør, og jeg glædede mig som et lille barn! Sol, ingen vind og næsten tocifrede grader..

Solopgang over Storåen

Turen derned gik ubesværet, der er ingen trafik på den tid af natten, jeg ramte en kat undervejs, men der er jo en bonus vil nogen mene.. Klokken var 05:30 da jeg startede fiskeriet på stykket nedstrøms Idom å. Temperaturen omkring 4 grader, vinden var helt fraværende, og jeg havde den skønneste stille morgen  foran mig..

Allerede da jeg kom ned til åen, kom isfuglen flyvende forbi, længe siden jeg har set den, så turen var jo næsten i hus. Disen hang tungt over å dalen, det var det mest fantastiske panorama.

Solen står op over engen

Jeg fiskede stykket af ved stemmeværket lige nedenfor p-pladsen, og gik derefter op af åen over engen, jeg ville se om jeg kunne nå udløbet af Idom å, inden andre fik samme gode idé. Allerede ved det næste stemmeværk, hvor min bror høster alle sine fisk, var en fisker i gang, så jeg fik ikke den stille og fredelige morgen for mig selv særligt længe..

Der gik en anden lige nedstrøms Idom å, så jeg placerede mig midt mellem ham og den anden fisker, og startede mit fiskeri. Det var en drøm at fiske uden vinden til at ødelægge ethvert kast. Snorlige landede mine kast på åen med minimal indsats, fluen ramte med et plop vandet få centimeter fra brinken, det var helt andre forhold end hvad jeg har været vant til hernede..

Stemmeværket hvor Peter henter sine laks anes derude..

Fluen jeg brugte var bundet på en bottletube, så jeg kunne kompensere for kulden ved at fiske dybt. Orange og sorte farver, og en zonkervinge til den stille strøm i Storåen.. Solen tittede op over horisonten, og fik mere magt over disen..

Edderkoppen høster dug..

Jeg hilste på odderen som tydeligvis havde travlt, der var spor overalt på brinken, men det så ikke ud til den havde fanget fisk endnu.. Jeg plejer at finde skæl eller efterladenskaber, men denne gang kunne jeg kun følge sporene og fandt da også indgangen til dens hule i brinken..

Spor efter odderen

Jeg nød varmen mens solen åbnede op, og jeg nød letheden i mine kast, det var en fantastisk morgen! Efterhånden nåede jeg om til stemmeværket, hvor min bror plejer at hente sine fisk, og stedet fik selvfølgelig en grundig affiskning. Nogle få meter opstrøms fik jeg et hug på fluen, og så igen et, men derefter ingenting.. Ingen tvivl om, at det var en laks der havde pillet..

Jeg forsøgte forskelligt, bakkede tilbage og gav fisken en tur mere, men den havde markeret det den ville..

Solopgangen var fantastisk!

Jeg holdt en pause, fik en kop kaffe og en bid brød, og gik så op til udløbet af Idom å igen. Der var nu tomt, og jeg startede min tur nedover igen.. Fluen skiftede jeg til en mindre af slagsen med et islæt af sort pga. solen som nu stod højt på en skyfri himmel..

Jeg startede den lange tur ned over åen, og jeg nød at kunne kaste og fiske uforstyrret af vind og vejr. De andre fiskere var taget hjem igen, der var sikkert et arbejde der skulle passes..

På den måde går der hurtigt nogle timer, vejret var  fantastisk, og det var bare en af de morgener som gerne måtte strække sig over flere dage.. Undervejs måtte jeg strippe flere lag tøj, og gik til sidst i en trøje, og storsvedte alligevel..

Jeg fik ingen laks på de 6 timers fiskeri jeg nåede, inden jeg blev for træt og slidt. Men det gjorde nu ikke særligt, jeg ville ikke bytte den morgen væk for ret meget, det var fantastisk! Laksen skal nok komme, hvis bare jeg fortsætter med at gøre en indsats efter den..

Tags: idom å, isfugl, odder, storåen

Træerne gror jo ikke ligefrem ind i himlen, og selv om jeg forsøgte at ride med på seneste tur til Storåen, som ikke var helt tosset, så endte jeg nu alligevel op med en lektion i vestjysk blæsevejr..  Vejrudsigten så ganske glimrende ud for den valgte dag. Jeg er nød til at planlægge i forhold til arbejde, men kan som regel rykke indenfor nogle få dage. Og da jeg tog dagen fri, så vejrudsigten ud til at holde – ingen vind og 17 grader, nærmest sommerlignende forhold jo.. Dagen inden ændrede verden sig så drastisk, og vejrudsigten viste sig nu helt anderledes..

Solopgang over Storåen

Jeg lukkede øjnene for de nye betingelser, og tog afsted alligevel.. Vejret så ok ud, da jeg parkerede ved åen lidt inden kl. 06:00, det blæste lidt, men det gør det jo altid i Vestjylland. Inden jeg fik rigget til og drukket den medbragte kaffe, så var vinden tiltaget, og sådan forsatte det..

Zone 3 – ved Hængebroen

Jeg endte op ved den forkerte parkeringsplads selv om jeg havde plottet positionen ind hjemmefra på min iPhone GPS. Det er åbenbart ikke slået helt igennem i Vestjylland med den slags.. Jeg fandt dog åen på et stykke, hvor jeg også fiskede sidste år, og hvor jeg også så laks sidste år..

Storåen i næsten solskin

De sidste dages regn sås tydeligt i åen, den var lidt højere end normalt, og selv efter min mening ganske farvet. Jeg ved der i øjeblikket arbejdes på en bro oppe ved byen, og det arbejde også er med til at farve vandet, men det var nu engang vilkårene.. Så jeg startede ud med en stor farvet flue – orange og gul som gennemgående farver, og gik i gang med fiskeriet.

Det var “tåleligt” at kaste, men så heller ikke mere, vinden tillod kun overhåndskast, men det er ok når bare der er plads til det.

Hårde vilkår.. En afdød fluefisker?

Jeg fiskede ned over åen og mine kast gik så nogenlunde, fisk så jeg ikke noget til, men der var lidt for meget vand efter mit hoved. Vinden tog til, solen som ellers havde tittet frem, forsvandt også, og vinteren vendte tilbage til Vestjylland for en stund.. Det gik ikke længe inden jeg igen fiskede i 15  - 20m/sek vindstød – lort!

Vinter over Storåen

Man skal sgu være et optimistisk fjols for at tro på fisk under disse forhold, og ordet lystfiskeri er også noget misvisende.. Jeg bed tænderne sammen og fiskede det bedste jeg har lært.. Holdt pause efter et par timers fiskeri på en lille plet, hvor der var læ.

En anden fluefisker kom forbi, og vi talte lidt om fiskeriet, vinden og de fangne laks.. Han mente, at kvoten på 85 laks over 75cm, og 85 laks under 75cm, reelt set var en kvote på 85 laks, da der meget sjældent fangedes laks under 75cm. Så det er nu de skal fanges, hvis der skal laks med hjem i fryseren.. Kvoten er efterhånden brugt, der er dags dato taget 52, så det er et spørgsmål om kort tid..

Da klokken var 11, havde jeg fisket hele vejen ned til hængebroen, og dernede var forholdene helt umulige, der var bølger på åen fra vinden der piskede op gennem åløbet.. Jeg stoppede og gik tilbage mod udgangspunktet, og forsøgte lidt længere opstrøms, men forholdene var om end endnu værre der..

Jeg kunne mærke irritationen stige, og da mine solbriller som jeg havde siddende i håret, blæste i åen, besluttede jeg, at nok må være nok. Jeg var lidt små mopset da jeg pakkede sammen, jeg er fanme ikke heldig med vejret hernede!

Tags: hængebroen, storåen, zone 3

Mit seneste indlæg blev skrevet i starten af september, jeg gik kold i fiskeriet, jeg tabte troen på fisk, og mistede lysten til at fiske i efteråret.. Grønlænder fiskeriet har jeg ikke haft sympati for i mange år, så det dyrker jeg heller ikke.. Det lader mig tilbage ved laksefiskeriet, som jo traditionelt starter d. 1 april – bare ikke i år..

Premieren er flyttet til d. 16 april i Skjern å og Storåen af årsager jeg ikke helt forstår.. Det kan være for at give nedgængere en chance for at komme i havet inden vi starter fiskeriet. På den anden side set, så er det bedøvende få fisk der overlever gydningen og vender tilbage igen.. Etisk kan jeg kun anerkende, at der ikke fiskes på kommende generationer, eller dem som har sikret generationerne, men der er ikke noget reelt der taler for at flytte sæsonstarten pga. disse fakta.

Nørre Vosborg ved Storåen

Danmark er i de sidste år udviklet til at blive en lakseførende nation, med alt hvad det betyder af godt og skidt. Der er gået penge i l… og det ses tydeligt ved de mest kendte åer. Skjern å er jo om nogen ramt af egen grådighed. De mangeårige medlemmer af foreningerne ved vandløbet, må se sig distanceret og sat i kø med lystfisker turister som jeg er en af.  Skjern å er ramt af sin egen succes, og premieren i år viste med al tydelighed, hvorfor jeg ikke længere kommer i Norge.. Jeg gider ikke fiske  som nr. 28 i rækken på en fisk som måske allerede er fanget, eller ihvertfald er stresset af de mange fiskere, så hellere gå andre veje..

Jeg elsker at fiske i Skjern å, den er bygget til fluefiskeri, men af ovennævnte grunde søger jeg i stedet Storåen, hvor jeg har fisket nogle gange i min fortid, og også de seneste år – dog uden det store held. Vinden driller ALTID dernede, så fluekastet er ikke smukt og graciøst, nok mere tungt og sejt. Strømmen er ikke så stærk, så drevet i fluen skal hjælpes igang. Min bror tager hvert år sin del af laksene dernede, med en 10kg som topper hans liste, manden er ret ny med fiskestangen, så det er lidt en bedrift i mine øjne.

Nørre Vosborg fra en anden vinkel

Årets premiere fyldte ikke en helt masse i min bevidsthed, de sidste år er jeg jo nærmest gået tomhændet rundt, selv efter en stor indsats med fluen, så min motivation er lidt gået fløjten. Men jeg havde aftalt med min gode ven Rasmus, at vi skulle på at stykke han havde gratis fiskeri på, nede på Vemb stykket.

Jeg har aldrig fisket så yderligt før, vi kunne næsten se fjorden da vi landede der kl. 06:30 en tidlig morgen i heftig vind, som viste sig at blive endnu mere heftig i løbet af dagen.

En af mine lokale fluer

Jeg havde brugt aftenen i forvejen på at checke udstyret, som ikke har været fremme af skuffen siden sidste år på samme tid. Det fejlede nu intet, og efter lidt olie på kork bremsen, så var mine Bauer klar til aktion.. Vi startede nedenfor det der kaldes “postens hul” på et ret forblæst stykke af åen. Der er ikke megen variation på stykket, men god strøm og let læselige standpladser.

Der gik et par stykker i Postens hul, men ellers var vi alene på stykket, og det er jo lidt atypisk til premieren. Der gik lidt tid med at kaste den værste rust af stangen og vinden som stod ret nord lige ind i ansigtet, gjorde det bestemt ikke lettere.

Formiddagen gik ret hurtigt med, at vi prøvede os frem på stykket, fandt nogle gode sving, og skiftede lidt mellem fluer og synkespidser for at finde den rette fiskedybde.. Jeg havde prøvet med stangen et par gange, at måle dybden, og selv om det er en 13″ fods stang, så havde jeg lidt svært ved at fange bunden, så der er dybt på stykket!

Flot nedgænger fra Storåen

Vi gjorde pit et par gange undervejs, og fandt en plet med læ for vinden som bare tog til og til.. Vi havde ikke set fisk på stykket, og heller ikke hørt om fisk herfra, men min bror ringede og fortalte om en fisk på 9kg han havde landet for en fiskekammerat, han meldte senere om endnu et par fisk..

Vi startede op igen, og jeg tog stykket lige ovenfor det store sving på stykket. Fluen drev fint over åen, og jeg kunne mærke den gå godt i dybden. Pludselig mærkede jeg et sejl træk, og var så spændt efter min første laks i Storåen. Jeg råbte på Rasmus som kom løbende ned over engen, og han fulgte min fight med fisken som forløb planmæssig med gode udløb. Undervejs slog det mig dog, at der ligesom manglende et eller andet, og jeg havde lidt på fornemmelsen at der var tale om en nedgænger, og da en af de lokale fandt gaffen frem, bad jeg ham pakke den sammen igen..

Jeg fik ret, fisken var en nedgænger, selv om den var i fin form. Blank, men dog ikke med løse skæl, og et hoved der var lige stort nok for en fisk i den størrelse.. Jeg brugte lidt tid på at lufte gællerne på fisken, og den slog et par slag med halen og stak afsted igen.

Rasmus filmede fighten..

Jeg var nu ikke synderligt skuffet over, at det var en nedgænger, alene det at se, at jeg er i stand til at fange fisk, mærke de hårde rusk i stangen og fornemmelsen af udløb er nok. Jeg er nu igen optimist, og har fået en god start på sæsonen med en fisk allerede på førstedagen. Jeg håber kun, at en senere indsats vil give mig en frisk blank laks, som jeg kan få med hjem i fryseren…

Der gik nogle dage herefter, så ringede min bror igen..

Min bror har taget endnu en laks, denne gang på flue

Tags: laks, nørre vostborg, storåen, vemb

Et par ture er det blevet til uden noget sindsoprivende at berette, derfor har jeg ikke skrevet noget herinde. Det har ikke megen formål, at berette det samme om det samme – nulture!

Jeg er også et eller andet sted ved at parkere endnu en sæson udover det sædvanlige, det har igen været en trist oplevelse rent fangstmæssigt, måske skal jeg bare vende mig til, at der ikke er så mange fisk i åen som tidligere, og der er længere imellem, at jeg få fisk på tasken..

Selv om det er september og dermed højsæson for havørred i åen, så er det så som så med min højsæson, jeg gider sgu næsten ikke mere, at skulle reservere yderligere nogle timer, investere yderligere noget fysik, og ikke mindst vælge en masse andet fra i forhold til en næsten tom å, hvor fisken kun kan graves ud fra brinken med en orm..

Nå men fredag aften havde jeg lovet mit yngste afkom en tur til åen, og efter spisning sprang vi i bilen for at få det sidste lys med. Det har som optakt været nogle temmeligt våde dage, og det bar åen bestemt også præg af – masser af vand!

Vi parkerede på en helt tom parkeringsplads ved den skæve, hvor tit sker det lige.. Jeg fortalte Josefine lidt om området, vandrende fisk, flagermusene, hestene og alle de pladser, hvor jeg mange gange tidligere har fået fisk, men også om en trist sæson.

Vi gik opstrøms, og jeg startede med en ok stor rørflue i det høje vand. Luft temperaturen  var ganske behagelig høj, og myggene synes fugtigheden var fortræffelig til at spise ude. Mens Josefine primært fodrede Nordbakkerne i folden, så fiskede jeg ned af åen med god fart.

Jeg nåede ret hurtigt ned på mit favoritstykke, da en havørred forbarmede sig over min flue, jeg råbte på Josefine, og hun hjalp med at lande endnu en måls fisk, og hun rørte skam også ved den. Vi sendte den i åen igen med en hilsen om at vende tilbage med lidt mere huld på kroppen. Det var så min anden fisk denne sæson, hvad kan det ikke blive til…

Vi nåede ned til broen i mørke, og jeg fiskede hurtigt trekanten af inden vi tog hjem med hænder der lugtede en snært af fisk, og et bevis på, at der er fisk i åen. Jeg har godt hørt, at der er rigtig mange små fisk og ganske få store i år, det passer jo meget godt med min oplevelse..

Jeg har vist nævnt det før… Det er en sindsyg gerning, at gøre det samme og forvente et andet udbytte.. Og det må være temaet for min fredag aften i Lindenborg å. Jeg har haft en enkelt eller to nulture som ikke er nævneværdige, lejligheden til at prøve igen viste sig så fredag aften.

I tidsrummet, hvor den ene af mine børn skulle afleveres til fest, og den anden hentes fra en anden fest, kunne jeg presse en fisketur ind. Åfolkene havde klippet grøde hele ugen, og jeg har et par gange været forbi for at se hvordan det skred frem, men udover en masse grøde og en faldende vandstand, så var der ikke noget som gav forhåbninger om noget stort..

Fredag aften parkerede jeg på parkeringspladsen ved Louisendal, et hurtigt kig fra broen viste, at åen igen var klaret op, det var vejret så til gengæld ikke! Det stormede fra øst – nordøst, ikke lige forhold jeg normalvis ville fiske i, og andre har det ligesom jeg. For da jeg parkerede kl. 1930 var det ikke en bil at se, hverken på Louisendal eller ved den skæve.

Jeg riggede til og bevægede mig opstrøms åen, der er langt til toppen af dette stykke, 3 km vel. Jeg stoppede efter 1 km og gav stykket ved træerne en chance med en lille rørflue, der var så nogenlunde læ for vinden, men alligevel så var det temmelig besværligt at få en flue kastet til den anden side af åen.

Jeg fortsatte op til stykket ved birketræerne, og da jeg satte igang, satte også styrtregnen igang. Det betød ikke kun, at jeg blev våd, men det fjernede også lyset, og jeg satte en større og mere lys flue på. Det ændrede nu ikke noget på resultatet, men det var betydeligt sværere at få fluen kastet til den anden side. Flere gange måtte nærmest brutalt tvinge linen i luften og over mod modsatte side, det var ikke kønt!

Vinden stod lige ind i ansigtet, accellerede op gennem å løbet og lavede nærmest bølger på overfladen. Lidt atypisk kom et rådyr til på den anden side. Vi fulgtes af nogle hundrede meter nedstrøms, da hun ikke kunne lugte mig – vinden blæste mod mig.

På et tidspunkt klarede det en smule op og lidt af lyset kom igen, jeg arbejdede mig ned på et stykke, hvor vinden ikke var så hård, og rådyret fortsatte sit ædetogt på marken. Jeg satte en større flue på i skumringen, en popsicle lignende flue med primær bestanddele af sort og gul.

Jeg havde ikke fisket ret længe inden jeg mærkede en fisk, kastet var elendigt, fluen landede nærmest midt i åen, og omgående gik en fisk efter den kunne jeg mærke i de stød der forplantede sig op i stangen. Mit normale held taget i betragtning, tænkte jeg ikke videre over det, men satte pris på, at der i det mindste var fisk i det herrens vejr!

Ret meget længere nåede jeg ikke at tænke før fluen igen blev taget, denne gang mere aggressivt og med en kroget fisk som resultat. Jeg rullede løslinen op, og kunne mærke, at det ikke var nogen kæmpe, og efter en kort hidsig fight, hvor fisken mere opholdt sig ovenvande, fik jeg den i nettet og på land.

En lille blank målsfisk

Det var en helt frisk fra fjorden fisk, blank og ilter hoppede den rundt i græsset, så jeg nærmest ikke kunne få et billede af den, inden den igen blev sendt i åen. Godt nok har jeg ikke fået en helt masse på tasken de sidste par år, men at knække knakken på en mindre målsfisk har jo ingen mening. Det har til gengæld mening, at kunne sætte en fisk ud igen, det varmer faktisk endnu mere i maven synes jeg.

Alligevel var jeg glad, selv om det var en mindre fisk, så havde jeg brudt forbandelsen, og selv om det krævede to udfald mod fluen inden den var kroget, og selv om krogen sad noget yderligt, så var det endelig lykkedes mig, at få den lille portion held med i tasken, som gjorde udfaldet, og så det, at jeg denne aften gjorde noget som jeg ellers ikke vil gøre – jeg fiskede i en øst-nordøst storm..

Jeg vendte snuden hjem ad igen uden at have set skyggen af andre fiskere på den herlige, men forblæste aften..

Hmm hjemme igen efter en lang tur til USA med håbet om, at bøtten har vendt sig til det bedre.. Det har den ikke for mig ihvertfald, men heldigvis fanger andre da fisk, så jeg kan se, at det kan lade sig gøre..

Gert som jeg har fisket med tidligere viser sig ikke ofte ved den skæve bro, men når han gør, så er der som regel fisk med hjem. Sidste år tog han en fin fisk på 4.5kg en tidlig aften, og i sidste uge gjorde han samme… Denne gang en endnu finere fisk på 6.2kg! Jeg mødte ham fredag aften og faldt i snak med ham om årsag og virkning, det ser nu ikke ud til, at han gør fiskeriet ret meget anderledes end jeg gør det..

En anden jeg talte med i mandags, havde fat i en af de store fisk lidt opstrøms den skæve. Et sted mellem 10 og 12kg skød han den til, men fisken rendte med forfang og flue… Han fisker også med rør, så igen ser det ud til, at jeg gør det “rigtige”..

Jeg kan godt se grøden er klippet siden sidst, vandet løber hurtigt og der er nok af det, fredag lidt mindre end mandag, men mandag fiskede jeg også i silende regn.  Det er typisk dansk sensommer vejr, lidt køligere og mere omskifteligt. Nu burde det jo være højsæson for havørreden, men jeg har nu ikke oplevet den store aktivitet de to gange jeg har været afsted.

Fredag fiskede jeg med en ganske lille rørflue, hvor hovedet bestod af en rød tallerken. Den har jeg flere gange haft bud på den seneste tid, dog ikke med yderligere tiltræk til at få fisk på land.. Denne gang heller ikke, jeg havde fat i en fisk lige nedenfor terrassen, den tog fluen på strakt line under egen bred, og så har de det jo med at falde af, hvilket den også gjorde efter et par sekunder, hvor den lige nåede at vise, at der var muskler bag!

Jeg ved ikke om jeg efterhånden er immun, eller bare leder efter en undskyldning for at stoppe sæsonen tidligt, lige nu virker selv golf mere tiltrækkende, end det fiskeri jeg har oplevet de sidste par sæsoner. Det hænger mig ud af halsen, at jeg ikke kan få fisk, hverken med held, talent eller hårdt arbejde. Ligegyldig hvordan jeg vender det, så ender jeg op med at have “spildt” endnu en aften uden fisk. Naturoplevelsen har jeg fået, men den har jeg nu efterhånden fået så mange gange, at den gerne må afløses af noget andet – fisk for eksempel…

Den ene tur jeg har haft med orm, har vist mig at jeg stadig kan finde dem, men alligevel så er de fraværende når jeg fisker med flue, hva f… gør jeg forkert…

Underligt som bøtten kan vende, hvordan kan man gå fra masser af fisk i flere år, til slet ingen de sidste to år??

Din odder!! Meget rammende udtryk for endnu en hovsa fisketur som kom ud af det blå. Jeg mødtes tilfældigt med Rasmus på Baresso over en chokolade bolle og en americano. En hel aften uden gøremål blev hurtigt vekslet til en fisketur – Rasmus havde fået en fin fed blank fisk aftenen i forvejen, og der kunne jo være flere..

Vi parkerede oppe ved hovedvejen omkring kl. 21 akkompagneret af en skyfri himmel.. Lettere svedige endte vi op nede ved åen efter 1km gåen i et skel. Åen så rigtig fin ud! Højt og klart vand, det bliver ikke meget bedre ved den å.

Allerede inden vi var gået i gang, viste den første fisk sig – troede vi.. En stor bølge nedstrøms på vort favoritvand, så jo ganske lovende ud!

Rasmus fiskede hurtigt nedover, og  jeg fulgte trop et par hundrede meter bag ham. Jeg havde et enkelt udfald mod min lille rørflue af en smolt, men ellers var der ret uforstyrret. Jeg nåede ned til det sted fisken havde vist sig, men det skete der nu ikke noget ved, og jeg fortsatte ned af.. Men kun kort!

Derefter kom der endnu en bølge nedefra – og i stor fart! Men det så lidt forkert ud… Bølgen svømmede alt for hurtigt, og det boblede lige under den, og kort tid efter kom en snude til syne i vandspejlet – det var en odder!

Jeg har ikke noget mod oddere, men de har det med at vise sig på de forkerte steder og på de forkerte tidspunkter! Jeg stod helt stille og betragtede den, mens den svømmede helt tæt på. Og da den var et par meter fra mig, forsøgte jeg at tage et billede, og så fik den øje på mig, og var væk.

Der var tydeligvis tale om en ung odder, men de fanger jo også fisk. Under alle omstændigheder er der ikke så megen tvivl om, at det stykke vi havde tænkt os at fiske den aften, var grundigt forstyrret! Jeg fortsatte derfor lettere irriteret ned af åen forbi Rasmus, og havde øje for stykket ned mod motorvejen, som jeg egentlig ikke har fisket i mange år, faktisk er det næsten 10 år siden, og dengang var det lavt og kedeligt.

Jeg vadede, og vadede og vadede, synes ikke rigtigt jeg kom tæt på. Og det var helt sikkert ikke et af de områder der er mest besøgt ved åen, for jeg måtte selv træde det meste af stien, hvor rådyrene ikke havde trådt den for mig.

Til sidst vadede jeg i vand til knæene på en eng med å på den ene side og kornmark på den anden. Jeg forsøgte at fiske et par steder, men så ikke rigtigt noget som motiverede en hæderlig indsats.. Efter at have knoklet mig frem på den måde i en halv time, gav jeg op, og vendte snuden opstrøms igen.

Rasmus ringede og fortalte om en fisk han havde set, og jeg gik op til ham. Vi fortsatte sammen op til bilen, hvor klokken var blevet 2330. Om ikke andet havde jeg fået gået nogle kilometer under hårde forhold, fiskeri havde jeg ikke set meget af, og da slet ingen fisk, sikke da en odder…

Nå ja, man har et standpunkt til man tager et nyt… Jeg kom alligevel ud at fiske igen inden grødeklipningen.. Et uventet hul i min kalender gav mig muligheden for at komme afsted i aftes igen. Oplevelsen fra den anden aften havde sat sig spor, og jeg var nød til at få oplevelsen udlevet.

Jeg parkerede derfor ved Louisendal omkring kl. 2030 søndag aften. Der holdt i forvejen to biler på parkeringspladsen, og jeg kunne se, at ingen af dem var gået nedstrøms, så det var med lidt bange anelser jeg gik opstrøms..

Jeg havde ved parkeringspladsen sat en mørk str. 4 dobbeltkroget flue på min intermediate spids, det fandt jeg ret hurtigt ud af var et forkert udgangspunkt. Åen var steget betragteligt og var temmelig farvet, så der må være kommet en del vand i weekenden.

På vejen op af åen hilste jeg på de andre fiskere som havde valgt at fiske denne aften. Ingen af dem var gået særlig langt op af åen, hvilket jo passede mig fortrinligt! Jeg fortsatte op til birketræerne, og ville lige give dette stykke lidt opmærksomhed inden jeg trak længere op.

Mens jeg gav mig i kast med dette stykke, kunne jeg se yderligere en fisker komme op langs åen. Jeg rullede ind da han nærmede sig, og gik det sidste stykke til det øverste af stykket. Vandstanden og farven på vandet taget i betragtning, skiftede jeg spidsen til en synke II, så tungt har jeg endnu aldrig fisket heroppe, men der var som sagt vand nok!

Fluen blev også skiftet til en lille rørflue med tallerken  - jeg gav mig i kast med fiskeriet. Fra min sidste tur ved dette stykke vidste jeg, at de første 100 meter var der et grødebælte under egen side som strækkede sig ud midt i åen.

Jeg gav det derfor ikke synderlig opmærksomhed da fluen efter første udfiskning sad fast i grøden, som så viste sig ikke at være grøde, men en fisk som havde fulgt fluen tværs over åen. Jeg strammede op, og nåede at mærke en fin fisk havde taget fluen, men det blev også derved. Det er sjældent at jeg har fået fisk som først tager fluen når den hænger ret nedstrøms, og sådan var det også i dette tilfælde selv om både flue og trekrog var ganske små.

Lidt ærgeligt fiskede jeg videre, men trøstede mig også over, at det alligevel lykkedes mig, at få en fisk til at tage fluen, og en ganske fin en af slagsen! Jeg fortsatte ned af åen, hvor der var god fart på vandet.

Jeg skulle arbejde lidt med den synkende spids for at få den fri af vandet ved hvert nyt kast, samt vinden som kom fra øst, men alt i alt, så gik det fint med at strække forfang ved modsatte side. Jeg er begyndt at bruge en luftmending nedstrøms, så fluen får fart med det samme den rammer vandet, det virker rigtig godt, og når jeg fisker med et langt forfang og en relativ tung flue, så er det også en god måde, at undgå, at fluen fanger forfanget i fremkastet som godt kan være lidt bagtungt.

Jeg skiftede fluen til en lidt mere fyldig Dee Royal, jeg savnede volume i det tunge mørke vand, og havde vel fisket et par hundrede meter inden fluen blev angrebet af en fisk. Ingen tvivl om, at det igen var en havørred, men også den tog fluen meget let. Jeg kunne mærke hele vejen over åen, hvordan fisken nappede i fluen, men det lykkedes mig ikke at få den til at tage fluen.

Lidt mere ærgelig denne gang! Men sådan er det jo at være fisker… Jeg fortsatte ufortrødent ned mod birketræerne, fluen fik lov at blive siddende, den havde jo vist sig attraktiv.. Og den fik da også et par hak mens jeg fiskede ned af, men der skete ikke yderligere.

Jeg fiskede halvvejs ned forbi birkene uden resultat, og satte derefter en skumbag på fluen for at se om den kunne skabe lidt ravage, det kunne den nu ikke, og jeg stoppede nedenfor den sidste birk.

Jeg kommer tættere på den første fisk med fluen, to tilbud på samme aften er da ok, nu mangler jeg bare de bliver hængende – jeg er ikke den store tilhænger af automatisk udsætning..

Jeg var tilbage ved bilen kl. 23, storsvedende i det lune vejr. En helt perfekt aften til havørredfiskeri, og måske de andre havde mere held end jeg…

Louisendal er en rejse værd! En klog mand har sagt, det er en sindsyg gerning at foretage det samme og forvente et andet udbytte. Nu har jeg jo ikke fanget en helt masse i år, så at gøre noget andet falder mig ikke fjernt… Det kunne jo være, at det gav mig en fisk på tasken..

Når jeg fisker ved den skæve bro, så kan jeg ud af øjenkrogen se, at der ret tidligt bliver fyldt på parkeringspladsen ved Louisendal, og der må være tale om køfiskeri efter først til mølle princippet. Derfor pakkede jeg også bilen tidligt i aftes og kørte derud ved 20 tiden.

Alligevel holdt der allerede to biler da jeg kom, til min undren. Nå men jeg var fast besluttet på, at fiskene på Louisendal skulle se mine fluer, og jeg riggede derfor til med en intermediate spids og begav mig op gennem skoven til den anden side, hvor det er relativt let at overskue hele stykket selv om det er 2 – 3 km langt. Jeg kunne kun se en fisker på brinken, det kunne jo være den anden var gået nedstrøms – det var han!

Louisendal i skumringen

Stykket er forholdsvis lavvandet over hele stykket med enkelte dybe render, men ret ligetil og let læseligt. Af erfaring ved jeg, at alt der er tungere end en intermediate spids vil hænge i grøden, derfor havde jeg valgt denne og en mindre våd høne som flue. Den flydende spids og rørfluerne kunne komme på senere hvis forholdene var til det..

Jeg gik op af stykket, og da jeg nærmede mig de store træer på den anden side, var det tydeligt, at den anden fisker synes jeg var kommet for tæt på. For han skyndte sig at rulle ind, og begive sig op af strømmen mod skellet til næste stykke som IKKE er en del af NL’s vand.

Jeg ville have gjort det samme, og valgte derfor at starte fiskeriet hvor jeg stod ved de store træer. Her har jeg tidligere rejst meget store fisk og set en del aktivitet gennem tiden. Der var nu ikke nogen hjemme denne aften, og jeg fortsatte op af åen efter en halv times fiskeri.

Den halve time var også nok til, at den anden fisker, havde fisket sig ned af strømmen, så langt at jeg kunne falde ind bag ham og fiske uforstyrret. Jeg hilste på ham på vejen op, og vi snakkede kort om sæsonen indtil nu – vi havde samme kedelige konklusion. Ingen fisk! Han havde endda til gode at se en fisk, den kom så til gengæld mens vi snakkede. En bølge viste sig nedstrøms og forsvandt igen – ingen tvivl om at det var en havørred.

Jeg fortsatte op og startede ud helt oppe ved skellet da klokken var omkring 21:30, vejret var tungt og det var derfor mere mørkt end ellers på den tid af dagen. Jeg havde ikke foretaget mere end 5 kast, da en mindre havørred af to gange krogede sig selv og faldt af igen. Skønt med lidt riv i kæppen, selv om det var en fisk under målet – helt blank var den.

Solnedgang over Louisendal

Jeg fiskede ned over stykket mens solen gik ned mod vest. Der var en helt fantastisk stemning ved åen, der var helt stille, ingen vind, nogle fugle fløjtede lidt og temperaturen var ganske god. Solen sendte et rødt lys ud over hele engen, så kan man da ikke forlange ret meget mere af sin aften!

Jeg fiskede med spænding ned mod birketræerne på modsatte side, andre havde fortalt om de mange fisk der er blevet fanget her, og det korte stykke ser også ganske tiltrækkende ud. Stykket starter med en indsnævring af åen 20 meter ovenfor den første birk.

Jeg satte en anden flue på, da jeg kom næsten derned – en skumbag! Skumbag’en har jeg lavet med inspiration fra en anden fisker ved åen som introducerede mig for mudlerhovedet lavet af skum. Jeg har så selv tilføjet materialer og farver som gør, at jeg synes fluen er som jeg gerne vil have en skumringsflue skal være.

Fluen fiskede fint og lavede en fin bule i vandoverfladen, det var den effekt jeg var ude efter. Ved føromtalte indsnævring landede fluen perfekt, og i samme sekund så jeg den største bule jeg endnu har set i åen. En gigantisk fisk rejste efter fluen, men enten missede eller blev bange for fluen, for den vendte  i et nu, og satte i høj fart ned åen.

Jeg var helt paf og råbte til min medfisker, at han skulle se bulen – det gjorde han selv på 100 meters afstand i skumringen! Den var STOR.

Lige opstrøms birketræerne – se regnbuen

Jeg fiskede ned forbi de sidste birketræer med et smil på læben, rullede ind og gik ned til den anden fisker for at snakke. Han havde også set et par fisk, så alt i alt havde det indtil nu været den mest levende aften ved åen denne sæson. Finalen var for mig den store fisk som jeg meget gerne ville have haft på fluen… måske næste gang…

Jeg fortsatte ned forbi fiskeren og stoppede først nede ved svinget, hvor jeg flere gange har set andre fange fisk, og selv en enkelt gang har haft fat i “noget” større. Der var nu ikke nogen hjemme, og jeg besluttede mig for at tage hjem igen, så jeg kunne komme nogenlunde frisk på job.

Vejrudsigten har lovet regn og atter regn hele den kommende weekend og en stor del af næste uge også, samt der skal klippes grøde i næste uge. Jeg skal til en konference i udlandet i slutningen af næste uge, så om jeg når at komme i åen igen inden, er nok tvivlsomt, men så kan andre vel fange de fisk jeg ikke har held med at rive af åen..

Tags: lindenborg, louisendal, scumbag, skumbag

Min ferie er overstået, men det er det gode fiskevejr heldigvis ikke. Jeg var på egnen i anden sammenhæng, og valgte selvfølgelig at forlænge mit ophold et par timer for at se om Voer å kunne kaste en fisk af sig.

Ved 20 tiden parkerede jeg ved rastepladsen ved hovedvejen som så ofte før. Der holdt en bil med et par herre som også var igang med at rigge. Vi blev dog ret hurtigt enige om, at da vi var fluefiskere alle sammen, så var der rigeligt plads.

Jeg fulgtes opstrøms med den ene, og stoppede lidt nedenfor tøsbækken. Der sker af og til, at en stor fisk stopper her, men den var nu ikke hjemme. Det var til gengæld en fæl vind fra øst som blæste op gennem åen og besværliggjorde mit fiskeri med fluen.

Jeg fiskede hurtigt ned til broen og kørte bil op til en stikvej som gør det lidt lettere at komme ned på området nedstrøms hovedvejen. På min vej ned over  markene mod åen, så jeg et par rådyr springe hver sin vej for at komme væk fra mig der trampede ned af i god fart.

Jeg har et favoritstykke hernede som har kastet en del fisk af sig gennem tiden, og jeg glædede mig til gensynet. Voer å er helt anderledes end Lindenborg, det er et meget mere hårdfør fiskeri, med en natur som ikke levner megen plads til en fluefisker. Kuperet, kringlet og overgroet er vilkårene. Åen er samtidig ikke særlig bred, så det er egentligt mest et spørgsmål om at ramme åen med fluen og så manipulere den det bedste man kan.

Jeg fiskede nogle hundrede meter ned af, skiftede flue nogle gange og kunne ikke rigtigt mig til rette med fiskeriet. Jeg tror stadig det er lidt for tidligt til den å, grøden står høje og vegetationen omkring åen endnu højere. Der er langt mellem fiskene og der skal virkelig knokles for successen.

Jeg hverken så eller mærkede noget og traskede svedig og slidt tilbage mod bilen kl. 2230. Glad for at have fisket her, og enig med mig selv om, at der sikkert går endnu en måned inden åen er klar til fiskeri – for mig  ihvertfald! Der er vist kun taget nogle få fisk i sæsonen, og når der er så langt i mellem dem, så er åen alt for besværlig at kravle rundt omkring..

Tags: hovedvejen, voer å